Om HeERO

 .

Formål

Det overordnede formål med HeERO er at forberede udrulning af den infrastruktur i Europa, der er nødvendig for at gøre det fælleseuropæiske nødopkald eCall til en realitet. Der er to betingelser, der skal være opfyldt, for at eCall kan blive en succes på europæisk plan:

  • Interoperabilitet på tværs af grænserne: det bør være en driver for udviklingen, at enhver bil fra et EU-land kan foretage et automatisk nødopkald til alarmcentralen, uanset hvilket land den pågældende bil befinder sig i. Denne interoperabilitet omfatter ikke kun selve den tekniske løsning men også et driftsmæssigt aspekt.
  • Harmonisering: eCall kan alene fungere i hele Europa på harmoniseret grundlag, hvis eCall indføres efter fælleseuropæiske standarder, der dog giver mulighed for forskellige implementeringsstrategier i de enkelte medlemslande. Brugen af 112/E112 er første skridt i denne harmonisede tilgang.

For at adressere problemstillingerne knyttet til interoperabilitet og harmonisering i forbindelse med implementering af eCall er følgende overordnede mål for de europæiske pre-deployment projekter blevet identificeret:

  • Definer operationelle og funktionelle krav for at kunne opgradere alle de forskellige led i eCall-kæden (alarmcentraler, mobilnetværk osv.)
  • De fælleseuropæiske eCall-standarder skal bruges
  • De nødvendige tekniske og operationelle opgraderinger skal implementeres
  • Afdæk mulighederne for eventuel brug af eCall til offentlige og/eller private services, der giver merværdi
  • Producer undervisningsmateriale for eCall-operatørerne
  • Overvej certificeringsprocedurer for eCall-udstyret i samarbejde med CEN projektteamet
  • Formuler anbefalinger for øvrige eCall-projekter i Europa
  • Offentliggør projektresultater og best practices, så andre EU-lande og associerede lande, der ikke er med i HeERO, kan lære af dem
  • Vis at eCall er interoperabel på tværs af grænserne
 .
 .
 .